Et kontor bruges til mangt og meget i løbet af en arbejdsdag. Derfor skal et kontor være indrettet med møbler, der understøtter alle de aktiviteter og behov, som medarbejderne har brug for at udføre.
Jo bedre mulighed den enkelte medarbejder har for at få udført deres arbejde, desto mere effektive og produktive bliver de. Men hvilke møbler til kontor kan der være brug for? Læs med her for at få inspiration.
De basale kontormøbler
Der skal naturligvis altid være de basale kontormøbler såsom et skrivebord og en kontorstol. Men måske er det ikke bare de helt almindelige kontormøbler, der er behov for. Hvis kontoret for eksempel er et sted, hvor medarbejderne deler kontorpladser, så bør der være en løsning, der understøtter dette. Her er det værd at kigge nærmere på eksempelvis Grape Desk.
Møbler til det åbne kontor
Er der tale om et åbent kontor, bør der også være særlige krav til kontormøblerne. Her er det nemlig ikke nok med bare et skrivebord og en kontorstol. Der bør eksempelvis ydermere kigges nærmere på, hvor en medarbejder skal være, når der skal føres en telefonsamtale. Det bør i hvert fald ikke være blandt alle andre medarbejdere, da det er yderst forstyrrende.
Heldigvis er der kommet såkaldte telefonbokse til, når det kommer til kontormøbler. Med en telefonboks kan den enkelte medarbejder gå ind i telefonboksen og have en telefonsamtale med en kunde uden, at resten af kontoret bliver forstyrret af det. En telefonboks på kontoret bør have et æstetisk udtryk således, at den ikke tager al opmærksomheden.